Praktisk info

Kontakt, Nærvær og Selvstændighed


På en Bondegård

Lukkedage 2020


Vi følges med Næstved kommunes daginstitutioner.               

 

Vinterferie                         Uge 7

Påske ferien                      Uge 16 plus mandag d. 22.4

St. Bededag                      Fredag d. 17 Maj

Kr. Himmelfart                 torsdag d. 21 og fredag d. 22 Maj

Grundlovsdag                  5. juni

Pinse                                   Mandag d. 1 juni

Sommerferie                    Uge 29, 30 og 31

Efterårsferie                      Uge 42 

Juleferie                             fra og med den 21. december til og                                                                                             med den 2. januar (begge dage inclusive)

Hverdagen


Hverdagen hos os er hverdagen meget præget af hvad der sker på gården, måske kommer dyrlægen, måske er der nogle dyr der skal flyttes, eller der er kommet kaninunger/lam/kyllinger.

Så hver dag er forskellig. 


Vi har dog en fast dagsrytme som vi holder os til, da børnene har brug for rytme i hverdagen.


kl. 07-00 til kl. 09.00 

Her har man mulighed for at aflevere sit barn. Der vil være mulighed for morgenmad indtil omkring kl 08.00


kl. 09.00

Her starter vi dagen med morgensang/morgensamling

her skal alle børn være afleveret. Da det vil være meget forstyrrende hvis de kommer ind mens vi holder morgensamling, både for barnet men også for os; og jer som forældre.


kl. 09.30-kl. 10.00

Her spiser vi formiddagsmad. typisk hjemmebagt brød eller boller, inde eller ude afhængig af vejret.


kl. 10.00 - kl. 11.30

I dette tidsrum er vi ude og beskæftiger os med dyrene på gården. De skal fodres, tilses, klappes, flyttes. hvis man ikke vil være med er det helt iorden og man må meget gerne lege.


kl. 11.30 - kl. 12.00

Her spiser vi frokost. Tit er det grød som er lavet om morgenen og stadig er lun. Børnene er vilde med den, og den skal helst være på samme måde hver dag.



kl. 12.00

Putter vi alle børn til middag. De sover indtil de vågner. af denne grund vil vi helst undgå at børn bliver hentet i tidsrummet kl. 12.00-14.00 da der skal være ro (plus at vi skal kunne nå at spise frokost, og have tid til nogle praktiske ting samt en lille pause)


kl. 14.30

Her samles vi til eftermiddagsfrugt. Altid Økologisk og tit bananer da de giver en god mæthedsfornæmmelse i maven. men ellers lige det vi finder i butikken.


Børnene hygger sig i fri leg indtil de bliver hentet.